fbpx

Hvad ønsker mennesker sig i arbejdslivet i 2024 – Få 7 gode råd.

Jeg har fornøjelsen at tale med rigtig mange mennesker, om deres ønsker for deres arbejdsliv. Det er mennesker som går videre i et rekrutteringsforløb og som jeg kontakter uopfordret for at tilbyde muligheden for et nyt arbejdsliv. Derudover hjælper jeg virksomheder med at gennemføre trivselsmålinger og her får jeg mange indsigter i konkrete virksomheder om hvad der betyder mest i arbejdslivet.

Jeg tilbyder dig i denne artikel en spændende indsigt i, hvad der betyder mest for mennesker i arbejdslivet anno 2024.

Ikke alle mine forslag er underbygget bedre end mine egne vurderinger, flere betragtninger er også fra forskellige undersøgelser.

 

Work life balance – fleksibilitet

Det er så markant for mig at vores ”tid” betyder mere for os, end lad os sige før Corona årene. Vi er mere opmærksomme på hvad vi bruger vores kostbare tid på. Det betyder bl.a. at mange ønsker at skifte arbejdsplads for at arbejde tættere på deres bopæl. Langt de fleste gider ikke at arbejde i weekender. Vi ønsker som minimum at have fleksibilitet, så privatlivet hænger bedre sammen. Så når du rekrutterer, så undersøg nøje om kandidatens nye arbejdsliv hænger sammen med deres privatliv.

 

Arbejdstid

Man vil hellere arbejde 30 timer end 45 timer.

Ja, endnu mere fokus på tid. Så vær meget opmærksom på hvad din kandidat egentlig ønsker sig arbejdstid og dermed jo også lønniveau.

Jeg kender mange mennesker som har ”højere” stillinger, som ønsker sig at arbejde mindre end 50-60 timer, de vil væk fra møder dagen lang og de vil bare trives bedre i livet.

Jeg ser også en tydelig tendens til at mange gerne vil være selvstændige med deres ”passion” og så have en deltidsstilling som basis indtjening.

Sørg for at dine nye medarbejders arbejdsliv hænger sammen med privatlivet.

 

Vi finder os i mindre… også i ledere

Som sagt så er vi mere opmærksomme på os selv, vi finder os i mindre. Når jeg kontakter et andet mennesker for at høre til deres interesse for en konkret stilling, så møder jeg ofte stor utilfreds med den ledelse man ”udsættes” for. Der skal altid 2 til dans, men det ”glemmer” man nemt som menneske og bliver utilfreds eller som minimum mellemfornøjet.

Et velment og i øvrigt rigtig godt råd er, at have løbende 1:1 samtaler med dine medarbejdere, hvor hoved fokus er at tale om det som er vigtigt for din medarbejder og ikke hvad der er vigtigt for virksomheden, som minimum i den rækkefølge…

 

Være en del af et fællesskab

Vi elsker at have gode kolleger og vi kan finde på at sige vores stilling op pga. enkelte, som vi absolut ikke kan tåle at være i nærheden af. Sidste hurdle for at forlade sit nuværende job er udfordringen med at skulle forlade de rigtig gode kolleger man har. Hvad jeg ser er, at på den nye arbejdsplads møder du blot nye gode kolleger og sikkert også nogle du ikke kan udstå synet af. Fra mit arbejde med organisationsudvikling og trivselsmålinger, er min anbefaling at i som virksomhed er meget opmærksomme på dette og laver konkrete tiltag som imødegår dette. AV for pokker… den var svær… men jeg ved hvordan – hvis du vil høre det 😊

 

Arbejde med sine styrker

Det er afgørende vigtigt at mennesker kommer til at arbejde med sine spidskompetencer, vi bliver dygtigere og vi trives bedre. Pas på med at ændre på medarbejderes arbejdsopgaver, ofte har de ikke lyst til det. Hvis man ikke har kompetencerne til arbejdsopgaverne, vil man typisk komme til at mistrives og det bliver specielt tydeligt hvis man ofte skal spørge om hjælp ved kolleger for at klare sine arbejdsopgaver. Oplæring skal prioriteres inden igangsætning.

 

Hellere i mindre virksomheder

Jeg fornemmer en markant søgning mod mindre organisationer, hvor der typisk er mere autonomi og en øget oplevelse af tillid mellem hinanden. Når hierarkier bliver for store, så kommer der typisk mere opfølgning og detailstyring af mennesker… Det gider vi mindre og mindre. Vi vil gerne mærke hvem vi arbejder for og jo så ofte også med…

 

Løn skal være fair for begge parter.

Pas på med kun at tale om løn, lige inden I skal skrive under på kontrakten.

Skab en god dialog om hvad begge parter syntes er en fair og hvad forventningerne til håndtering af arbejdstid og fleksibilitet er.

 

Hvad er trivsel egentlig:

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske, følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet.

Gyldendal, Den Store Danske

Tak for at læse, jeg håber at have inspireret dig.